Opgraderet Audi A3 i topform

I 1996 etablerede Audi den kompakte premiumklasse med A3, og i dag er den mere sporty, mere komfortabel og mere digital end nogensinde. Ændret progressivt design, nye materialer, apps der kan bruges direkte i bilens display og valgbare kørelyssignaturer er bare nogle af de nye højdepunkter.

Mere sporty design
Den sekskantede, rammeløse singleframe har en ny struktur og er mærkbart fladere og bredere. Det dominerer forenden og symboliserer ud over de store kantede luftindtag tydeligt de kompakte modellers sporty karakter. Den markante frontspoiler forbinder de to indtag og får Audi A3 til at virke lavere. Det samme gælder bagenden med den nye kofanger og markante diffusor. De progressive designelementer, der delvist er inspireret af RS-modellerne, er særligt effektive, når de kombineres med S line eksteriøret. De nye lakfarver Distriktgrøn og Progressivrød understreger det dynamiske look, ligesom nyhederne også inkluderer mat finish for første gang, tilgængelig i Daytonagrå.

Op til fire valgbare kørelyssignaturer
For første gang i A3 er det nu muligt at vælge og skifte mellem op til fire forskellige digitale kørelyssignaturer i MMI. Dette gælder også for coming home/leaving home sekvenserne, som er designet individuelt for hver signatur. LED- og Matrix LED-forlygterne skaber de digitale kørelys ved hjælp af 24 pixelelementer i tre rækker i lygtehusets øverste del. Med deres kileformede, flade form og brede lysgrafik understreger forlygterne A3-modellens sporty karakter.

Ny er også midterkonsollen med gearvælgeren, luftdysserne, materialerne og ny indvendig belysning. A3 har nu to stof-dekorindlæg: et teknisk stof med tekstur, der er lavet af 100 procent genanvendt polyester, og Dinamica mikrofiber. Dinamica bruges udover til dekorindlæg også som sædebetræk og ligner og føles som ruskind, men er delvist lavet af genanvendt polyester.

Integration af apps
A3 er digitale og connected – takket være talrige connect-tjenester, functions-on-demand og en store til apps, der giver føreren mulighed for at bruge en lang række apps i bilens display. Ved at integrere butikken kan kunderne direkte og intuitivt få adgang til populære tredjepartsapps på MMI-touchskærmen ved hjælp af et datalink i køretøjet. De valgte apps installeres i bilens infotainmentsystem – uden omvej via brugerens smartphone.

Assistentsystemer
A3 leveres allerede som standard med et højt sikkerhedsniveau. Audi pre sense front, kollisionsadvarsel og drejeassistent samt vognbaneskiftadvarsel hjælper med at forhindre ulykker med andre trafikanter. Adaptiv kørselsassistent, som hjælper med at afstand til forankørende og at holde bilen i banen, er blevet suppleret med en assisteret vognbaneskiftfunktion. Systemet håndterer acceleration, nedbremsning og styring ved hastigheder på op til 210 km/t og hjælper også med vognbaneskift ved hastigheder over 90 km/t på motorveje. Hvis føreren starter vognbaneskiftet ved at aktivere blinklyset, hjælper systemet aktivt føreren med at styre.

Audi A3 i Danmark
Med faceliftet af Audi A3 introduceres også den nye karosserivariant A3 allstreet med offroad look og øget frihøjde. Samtidig bliver den sportslige Audi S3 endnu sportsligere. Den danske importør har dog valgt ikke at udbyde hverken Audi A3 allstreet eller Audi S3 på det danske marked.

I Danmark lanceres som eneste motorvariant til at starte med en Audi A3 Sportback 35 TFSI S tronic med en 1.5-liters benzinmotor med 150 hk og mildhybrid-teknologi, mens en plugin-hybrid vil blive introduceret senere på året. Danske priser og udstyr er ikke fastlagt endnu.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk