Audi A3 plug-in-hybrid – nu med 245 hk

Audi udvider igen deres plug-in-hybrid modelprogram og introducerer nu A3 Sportback 45 TFSI e, der supplerer A3 Sportback 40 TFSI e, men som er en mere sportslig udgave med flere hk og mere udstyr. A3 Sportback 45 TFSI e har en systemydelse på 245 hk (180 kW), 400 Nm og en elektrisk rækkevidde på op til 60 km (WLTP).

Ligesom sin søstermodel er den nye A3 Sportback 45 TFSI e udstyret med en 1,4-liters forbrændingsmotor, der leverer 150 hk (110 kW) og et drejningsmoment på 250 Nm. Den elektriske fremdrift klares af en permanent aktiveret synkronmotor, der leverer 80 kW og 330 Nm drejningsmoment. De ekstra 30 kW (41 hk) og 50 Nm sammenlignet med A3 40 TFSI e genereres af software, der regulerer det optimale samspil mellem de to motorer ved maksimalt effektbehov, og den elektriske motor supplerer derved forbrændingsmotoren i de tilsvarende hastighedsområder. Den elektriske motor er integreret i huset til den 6-trins S tronic gearkasse, som overfører kraften til forhjulene.

Med en systemydelse på 245 hk (180 kW) og 400 Nm systemmoment accelererer den kompakte PHEV-model fra 0 til 100 km/t på 6,8 sekunder og fortsætter op til en tophastighed på 232 km/t. Audi A3 Sportback 45 TFSI e starter altid på elektrisk strøm og har en elektrisk rækkevidde på op til 60 kilometer i henhold til WLTP-standarden. Tophastigheden ved elektrisk kørsel er 140 km/t.

4 køreindstillinger
I “Auto Hybrid”-indstillingen, der er den primære indstilling, fordeler forbrændingsmotoren og elmotoren intelligent arbejdet mellem sig. Afhængig af situationen og førerens præference kan bilen rulle i friløb, rekuperere – ved påløbsrekuperation og under bremsning – eller booste sammen med elmotoren og forbrændingsmotoren. Når føreren vælger indstillingerne "Battery Hold" eller "Battery Charge", opretholder hybrid drivlinjestyringen batteriets ladetilstand på et konstant niveau eller øger det målrettet, men føreren kan også prioritere elektrisk kørsel med EV-knappen. Føreren kan styre yderligere funktioner via det centrale MMI-display, gearvælgeren eller Audi drive select køredynamiksystemet. Hybridspecifikke funktioner vises i det digitale cockpit – eller i Audi virtual cockpit (ekstraudstyr) – fx systemets ydelse, drivlinjens status, rekuperationen, batteriets ladetilstand og rækkevidden. Energiflowet er afbildet på det 10,1” store centrale MMI-display.

Sportsligt udstyr
På Audi A3 Sportback 45 TFSI e understreger den sorte optikpakke, en Singleframe med indlæg i sort højglans samt røde bremsekalibre bilens sportslige karakter. Samtidig er bremseskiverne på de 17” hjul er større end på 40 TFSI e og har her en diameter på 340 millimeter foran og 310 millimeter bagpå. Som ekstraudstyr tilbyder Audi Matrix LED-forlygter med ikke-blændende fjernlys og dynamisk blinklys, og deres digitale kørelys, et pixelområde bestående af 15 LED-segmenter, danner en E-formet lyssignatur som et symbol på plugin-hybriddrivlinjen.

Opladning
Som søstermodellen har A3 Sportback 45 TFSI e et lithium-ion-batteri bestående af 96 prismatiske celler og kan lagre 13,0 kWh energi. Batteriet oplades med effekt på maksimalt 2,9 kW, og et helt fladt batteri kan lades helt op igen på lidt over 4 timer.

Når man køber en Audi A3 Sportback 40 TFSI e i Danmark, vil der medfølge installation af en Clever ladeboks på hjemmeadressen, og man vil få ubegrænset opladning på sin ladeboks og på Clevers netværk til en fast pris på 369 kr. om måneden (Clever Unlimited).*

A3 Sportback 45 TFSI e i Danmark
Den nye Audi A3 Sportback 45 TFSI e introduceres i Danmark i løbet af første kvartal 2021. Der foreligger endnu ikke danske priser, ligesom udbuddet af udstyr heller ikke ligger fast. 

Forbrugsangivelser
Forbrugsangivelse iht. normen for plug-in-hybridbiler (WLTP). Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO2-emission er afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.

Audi A3 Sportback 40 TFSI e S tronic:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 100
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 24
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 14,2
Elektrisk rækkevidde: 66 km

Audi A3 Sportback 45 TFSI e S tronic:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 83,3
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 29
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 14,9
Elektrisk rækkevidde: 60 km

*Abonnement udbydes af Clever A/S uafhængigt af Skandinavisk Motor Co. 14 dages fortrydelsesret. Forudsætter BS-betaling. Prisreduktion v/ fravalg af Clever Unlimited og Unlimited Network: 7.500 kr. Læs mere: clever.dk/vilkaar.
Clever Unlimited: 369 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden (6 md.): 9.714 kr. Inkl. lån af ladeboks på privatadresse (DK). Installation af ladeboks: 7.500 kr. er inkl. i prisen, dog kan ekstraomk. forekomme, fx ved behov for grave- eller stilladsarbejde mv. Hvert kvartal tilbagebetales et beløb for den mængde strøm, som er brugt til opladning v/ ladeboksen efter fastsat takst, se clever.dk/tilbagebetaling.
Clever Unlimited Network: 245 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden (6 md.): 1.470 kr.

Der tages forbehold for ændringer og fejl.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk